Den forbandede jord

DEN FORBANDEDE JORD

 

Forfatter: Juan Francisco Ferrándiz

 

Genre: Roman

 

Udgivelsesår: 2019

Barcelona år 861. Den unge og uerfarne biskop Frodo ankommer sammen med en 
flok frankiske bosættere til byen, som er mørk, fattig og blot tæller et par 
tusind indbyggere – Frodo med personlige ambitioner om at bygge en katedral 
og gøre byen til en blomstrende handelsby, bosætterne med håb om et bedre 
liv end det, de forlod. Men byen er ofte udsat for mauriske 
plyndringstogter, og det er en farlig og nærmest umulig opgave, der venter 
dem.

I adelskvinden Goda finder Frodo en allieret, og sammen prøver de at redde 
byen fra dens totale forfald, men langtfra alle er begejstrede for den 
forandring, Frodo bringer med sig. Det kommer ikke til at skorte på 
rivaliseringer, sammensværgelser, bedrag og intriger, og spørgsmålet er, om 
Frodo og Goda og deres venner i byen kan lykkes med deres forehavende, om 
byen har en fremtid – og i givet fald hvilken.

Den forbandede jord er historien om en by, der længes efter frihed, og en 
ung, stræbsom mand, der tror på, at han kan udrette mirakler. En stor 
historisk roman om magt og kærlighed, hævn og bedrag i en mørk og 
fascinerende tid, inden Barcelona blev den by, vi kender i dag.